Af Ulla Oppermann Blankholm • Illustration Jens-Andreas D. Elkjær
Let lidt på børn og unges høretelefoner og fortæl dem – helt uden løftede pegefingre - hvad der sker, hvis de hele tiden hører høj musik
Langt de fleste børn og unge ved godt, hvad der sker, hvis de spiser usundt, hvis de ikke dyrker nok motion – eller hvis de, for de unges vedkommende, dyrker usikker sex eller drikker for meget alkohol. De er omgivet af velmenende information, som har lagret sig i de flestes hukommelse, men hvem fortæller dem om vigtigheden af at passe på hørelsen? Om hvad der sker, hvis de non-stop stimulerer deres hørelse…
Som forælder eller bedsteforælder er du formentlig den eneste, der kan have fokus på området og vil tage snakken op, og hvis du ikke gør det, hvem gør så?
Susanne Nemholt
Susanne Nemholt, der er ph.d. audiologopæd på Kommunikationscentret Region Hovedstaden, opfordrer nære pårørende til børn og unge til at snakke om hørelse, fordi konsekvenserne af for høj lyd kan være alvorlige. Tilbage i 2016 undersøgte hun i forbindelse med sit ph.d. projekt 501 børn mellem 11 og 16 år. Undersøgelsen viste, at mere end hver tredje havde oplevet såkaldt støjinduceret tinnitus, fordi børnene havde været udsat for så massivt et lydniveau, at ørerne var blevet overbelastet og gået i alarmtilstand. Seks procent havde tinnitus den dag, de blev undersøgt.
Læs mere om børn og høretab her
Ifølge Høreforeningen viser flere studier, at vi risikerer at få en ”generation høreskade,” hvis ikke brugen af musik i ørerne og i underholdningsindustrien sættes ned. I 2015 gik WHO ud med et budskab om, at 1,1 milliarder yngre mennesker er i farezonen for at få nedsat hørelse på grund af de nye måder at omgås musik på.
- Det er noget, vi skal tage alvorligt. De høreskader, vi mere eller mindre alle sammen får, når vi bliver ældre, de vil indtræde tidligere, hvis vi har fået overbelastet ørerne tidligt i vores liv, siger Susanne Nemholt og tilføjer, at når hun er ude at tale med de unge, så bliver de overrasket over at høre den faktuelle viden om hørelse: For eksempel at hvis de står foran højtalerne til en rock koncert, bliver de eksponeret for 120 decibel, hvilket vil begynde at skade deres hørelse efter blot syv og et halvt minut. Og at den tabte hørelse aldrig vil blive genskabt.
Hun er af den klare overbevisning, at ingen kan træffe kvalificerede beslutninger uden den rigtige viden – og at den viden skal præsenteres over for de unge uden brug af ”totalt belastende” pegefingre.
Sikke en aften
- Jeg kan selv huske at ligge i min seng om morgenen efter en bytur som ung med ringen for ørerne – for mig et tydeligt tegn på, at der virkelig bare havde været power på i går aftes, og at livet var blevet levet fuldt ud. Jeg skænkede det ikke en tanke, at det i virkeligheden var et signal fra mine ører om, at jeg havde hørt alt for høj musik alt for længe. Jeg vidste ikke, at det havde nogen sammenhæng, fortæller Susanne Nemholt og uddyber, at forskere og eksperter ikke er 100 procent enige, men at tinnitus og fremtidige høretab blandt børn og unge, skyldes for høj musik i for lang tid, og det derfor primært er der, man skal sætte ind.
Dengang walkman’en indtog 1980’erne, og man for første gang kunne mærke den ultimative frihed ved at have lyden med sig og ikke skulle sidde foran stereoanlægget derhjemme, var kvaliteten af lyden en helt anden end den, man finder i høretelefonerne på de fleste unge i dag.
- Skruede du for højt op, skrattede det så meget, at man ikke kunne holde det ud, og derfor skruede man ikke så højt op, som man gør i dag, hvor kvaliteten er bedre, lyder det fra Susanne Nemholt, der råder forældre og bedsteforældre til at sætte rammer op for børn og unge, så der bliver skabt nogle sunde lyttevaner og husker på, at det ikke handler om, at de skal være stille eller leve i stilhed.
Stop konstant stimulering af ørerne
- Der er selvfølgelig forskel på børn og unge, for til børn er et godt råd, at de kun har deres hørebøffer på i 45 minutter ad gangen, og så holder 15 minutters pause. De fleste børn kan godt forstå, at de ikke skal spise uafbrudt, og på samme måde skal vi fortælle, at det ikke er godt for ørerne, hvis man hele tiden stimulerer dem – hvis man hele tiden hører noget, siger Susanne Nemholt og tilføjer, at når man taler med de unge, så er der som nævnt ingen grund til at lave skræmmekampagner.
- De fleste unge drikker alkohol en gang imellem, men de drikker ikke igennem syv dage om ugen – det ved de fleste ikke ville være godt – og de ville sikkert også kunne mærke på deres krop, at det ville være skidt for dem. Det kan derimod godt være, at de hører for høj musik syv dage om ugen og ikke kender til, at hyletonen i ørerne er et råb fra kroppen om, at det er blevet for meget. Det kan du fortælle dem, siger Susanne Nemholt.
Hun medgiver, at de unge kan være sværere at nå end børn, fordi de er meget mere påvirket af sociale normer og mere gør, hvad deres kammerater gør end yngre børn. Derfor kan man ifølge Susanne Nemholt også overveje at gå anderledes til værks ved for eksempel at tage de unge med til en koncert. Her kan man tale om, hvordan kroppen reagerer på høj musik, måske kan man mærke bassen i hele kroppen, måske kan man prøve at sætte et par ørepropper i ørerne, måske kan man tale om, hvordan man har det i ørerne dagen efter og fortælle, at når man først har en høreskade, så kan man ikke reparere den: At vi skal have hørelsen med os hele livet.
- Når man skal tale med unge, fungerer det bedst, hvis man har nogle anledninger som for eksempel en koncert, hvor man kan tage emnet op. Bedsteforældre kan have den fordel, at de måske selv er begyndt at bruge høreapparat, og det kan også bruges som anledning til en snak med de unge. Måske har man fået at vide, da man fik tjekket sin hørelse, at det er tydeligt, at man har været udsat for støj på sin arbejdsplads gennem årene. Det her blogindlæg, som du sidder og læser lige nu, kan også være en anledning: Du kan sige – ”prøv at se her, jeg har lige læst et blogindlæg om unge og hørelse – vidste du, at…” – og så kan snakken være i gang, lyder det fra Susanne Nemholt.
Hun har som nævnt beskæftiget sig med en af de meget alvorlige konsekvenser af høretab, i form af tinnitus, som de færreste heldigvis får – men hun har særligt hæftet sig ved, at børn og unge ikke siger det til nogen, hvis de har en hyletone i ørerne, fordi de kan opfatte det som helt normalt. Der kan man også som pårørende indlede en snak ved at sige, at man har læst, at man kan have en hyletone for ørerne, og at man måske aldrig har tænkt over det. ”Hvordan lyder det normalt i dine ører, Bertram – har du nogen
hyletone?” Så vil man skabe den vigtige anledning til snak om hørelse – den, der helt generelt kan hjælpe en generation til at passe bedre på hørelsen.