Det er derfor, vi bliver så mange år i faget

Af Ulla Oppermann Blankholm  / Foto: Privat

Michael Houkjær Rolighed startede som audiologiassistent for snart 40 år siden og håber sådan, at han kan blive i faget til sin pension. Hans arbejds-iver og begejstring er i den grad intakt. For der er aldrig to, der har den samme hørelse og dermed aldrig to dage, der er ens, og så er han fascineret af at følge den teknologiske udvikling.

Egentlig ville han rode med radio og tv. Have hænderne helt nede i skruer og skiver og få teknikken til at gøre sit arbejde. Bang & Olufsen skød afsted som en teknologisk raket inden for feltet på den tid, men samtidig var 1980’erne præget af massiv arbejdsløshed, og en læreplads var langt fra i syne. En studievejleder fik foreslået den dengang 17-årige Michael Houkjær Rolighed at blive audiologiassistent. Han havde set hans glubende interesse for teknik og mente, den kunne blive imødekommet der. Han fik ret. 

”Det har jeg ikke fortrudt en dag siden. Det var hans skyld, at jeg søgte en læreplads, og selv om det var lidt underligt at have med patienter at gøre i starten, blev jeg mere og mere bidt af det,” fortæller den i dag 57-årige Michael Houkjær Rolighed, der færdiggjorde sin uddannelse som audiologiassistent i 1985.

Siden da har han arbejdet tre år i Aarhus og derefter 30 år på Høreklinikken i Aalborg, hvor han er i dag, sammen med læger, sygeplejersker, ørepropteknikere og audiologiassistenter. Her arbejder han primært med at tage høreprøver og tilpasse høreapparater, og så har han fået lov til at engagere sig i to specialområder, hvilket han er meget taknemmelig for: Svimmelhed og benforankrede høreapparater. De mange år i branchen har gjort ham til et tæt vidne til den enorme udvikling, der har været inden for området.

”I 1980’erne var der to-tre skruer i høreapparatet, man kunne dreje på med en skruetrækker. Det var det. Så kunne man ikke gøre mere. Det var primært forstærkningen, og en bas-skrue, man kunne ændre på, men ændrede man på den, ændrede man al lyden – og så kunne patienten i øvrigt selv ændre lydniveauet på en volumenknap,” siger Michael Houkjær Rolighed og fortsætter:

”I dag er det hele softwarestyret, og det giver enormt mange muligheder for os og patienterne, men de skal stadig huske på, at det er et hjælpemiddel, som de er nødt til at vænne sig til.”

Klinikken ser også helt anderledes ud i dag end for 30 år siden. Dengang tog han høreprøver med et audiometer med kæmpe knapper og røde rør, der viste styrke og frekvens.
”Det var virkelig en anderledes verden. Høreapparaterne kan heldigvis meget mere i dag, og der er en verden til forskel på dengang og nu,” siger han og tilføjer, at samspillet med patienterne hele tiden har været vigtigt, og at det er noget af det, som gør faget så interessant.

”Selv om to patienter har nøjagtig det samme høreapparat, med den helt samme høreindstilling, så ønsker nogle at have mindre støj end andre, selv om det for eksempel betyder, at de så generelt kan høre mindre. Det er en af de ting, der gør, at vi bliver så mange år i faget. Det er det, der rykker – for ingen patienter er ens,” lyder det fra Michael Houkjær Rolighed, som uddyber, at også i forhold til ansatte er der sket en stor ændring: For 30 år siden, da han startede, var de seks medarbejdere i alt i hans faggruppe. I dag er der 12 i hans faggruppe og omkring 40 ansatte i hele afdelingen.

Selv om meget har ændret sig teknologisk, og man derfor måske kunne forvente, at flere patienter ville kunne gå igennem systemet, så mener han slet ikke, at det er tilfældet, fordi de mange muligheder kræver mere tid. Men det betyder ifølge ham ikke mindst, at flere kan blive hjulpet rigtigt.

”Vi hjælper også patienter tidligere i dag, end vi gjorde for 30 år siden, hvor det oftest var folk med lidt større høretab, der blev hjulpet. I dag hjælper vi dem tidligere i deres forløb, måske 5-10 år tidligere, og det er virkelig godt for patienterne, for så er det nemmere for dem på sigt,” siger han og tilføjer, at ”miniørehængerne” startede en revolution for omkring 20 år siden, fordi flere kunne få hjælp uden at have et høreapparat inde i øret. 

Udviklingen fascinerer

Patienterne og den nære kontakt til dem, er uden tvivl en af de ting, der har holdt den 57-årige audiologiassistent så mange år i faget, men det har den teknologiske udvikling også – dér, hvor det hele startede.

”Det allerbedste er, at jeg har fået lov til at følge den udvikling, der har været. Jeg har beskæftiget mig med mange forskellige områder igennem årene, og det har jeg kunnet, fordi jeg er et stort sted. Jeg håber sådan, at jeg kan blive her til min pension,” siger Michael Houkjær Rolighed, der har svært ved at skjule sin begejstring for faget.

Han har igennem årene beskæftiget sig med it som it-koordinator, med børn og desuden siddet i ledelsen – han har aldrig fået nej til at prøve noget nyt.

Hans nuværende ene niche-område, svimmelhed, kastede han sig ind i, da hans chef for ti år siden spurgte, om der var nogen, der var interesseret i det. Klinikken i Aalborg har en svimmelhedsafdeling, som netop blev udvidet for 10 år siden.

”Det satte virkelig skub i det område. Lægerne havde ikke store muligheder for at undersøge og behandle det tidligere, men det kan være vældigt belastende for patienterne, når de er svimle over lang tid, uden at de kan få nogen forklaring på det. De endte meget ofte i en blindgyde, hvilket var irriterende for både dem og os,” fortæller Michael Houkjær Rolighed, som uddyber, at man i dag kan give patienterne ordentlige undersøgelser.

Det har gjort en stor forskel.

”Det kan godt være, at vi af og til ender i en blindgyde i dag, men vi kan hjælpe mange flere mennesker i dag end tidligere. Det værktøj, vi har i dag, kan undersøge tingene til bunds,” siger han.

Det betyder i høj grad, at patienterne kan gå lettede fra klinikken, fordi de har fået en afklaring, som måske skal videregives til en arbejdsgiver eller pårørende, der måske har svært ved at forstå, hvorfor der ikke sker mere.

Skal ikke kobles af

Han kunne potentielt godt læne sig tilbage i sin stol på klinikken i Aalborg, og være godt tilfreds med den viden, han har opnået igennem årene. Men det kan han slet ikke. Det vil han ikke.

”Så risikerer man at koble sig selv fra. Der er jeg slet ikke endnu. Så længe jeg udvikler mig, så længe bliver jeg her,” lyder det fra den erfarne audiologiassistent.

Han kommer gerne med et råd til andre i faget.

”Bliv ved med at tro på det. Der kan godt være nogle dage, der ikke går så nemt. Man kan godt støde på nogle patienter, hvor forventningerne ikke er helt afstemt med, hvad apparaterne kan, og det fylder meget lige i det øjeblik, men det fylder ikke i det store billede. Du kan godt ende i en blindgyde nogle gange, men det er også det, der gør, at du skal udvikle dig hele tiden og blive bedre,” siger han og tilføjer:

”Det kan godt være, du har en computer, der klarer mange ting, men det er stadigvæk det, som patienten siger, der tæller. Lytter du ikke til det, fejler du.”

Læs flere indlæg