Af Ulla Oppermann Blankholm / Foto: Ricky John Molloy
Tina Bilsbo havde regnet med, at hun bare lige skulle have skyllet sine ører, og så var alt i orden igen. Meldingen lød i stedet for på høreapparater, og det kom som et følelsesmæssigt chok. I dag er hun overrasket over sin reaktion og de fordomme, hun havde dengang, og er overbevist om, at jo mere vi taler om høretab, des mindre sårbart bliver det.
- Prøv at høre – du skal garanteret bare have skyllet ører. Jeg får gjort det to gange om året. Det siger ”blop,” og så er alt som det skal være igen. Det er garanteret bare det, der skal til.
49-årige Tina Bilsbo havde en af sine gode venners anbefaling stående helt klart i hukommelsen, da hun gik ind ad døren til en høreklinik på Strøget i København. Hun syntes egentlig, at hun hørte fint – det var mest hendes familie, der havde gjort opmærksom på, at fjernsynet blev skruet for højt op, når hun sad med fjernbetjeningen. Nu var hun klar til at få renset ørene og få hørelsen tilbage, præcis som hendes dj-ven havde beskrevet.
På høreklinikken ville de gerne lige have lavet en høretest inden skylningen. Den viste, at hun havde mistet nogle over- og undertoner.
- Jeg burde måske have lugtet lunten. To år tidligere var jeg på Goa med min datter, og en aften sad vi og fik en drink i en lounge. Min datter blev ved med at sige, hvor irriterende det var med det dyr, der hele tiden skreg. Jeg kunne intet høre. Vi hev en tjener hen, og han kunne også sagtens høre det, fortæller Tina Bilsbo, der dog langt fra havde lugtet lunten, fordi hun ellers fint kunne høre det meste.
På høreklinikken aftalte de, at hun skulle prøve nogle høreapparater, og en halv time efter høretesten, stod hun igen på Strøget.
- Jeg stortudede. Det var et følelsesmæssigt stort chok, og jeg følte mig fuldstændig handicappet. Alle ville komme til at se det på mig. Det er fuldstændig urimeligt, men jeg fik nogle billeder frem fra min barndom af børn med kæmpe høreapparater, hvor det blev forbundet med dumhed, hvis man ikke kunne høre, fortæller Tina Bilsbo og fortsætter:
- Der stod HANDICAPPET med store fede bogstaver foran mig. Jeg blev virkelig følelsesmæssigt ramt der. Lyd betyder så meget for mig.
Hun tror, at chokket blev så stort, fordi hun var indstillet på blot at få skyllet ører.
- Når noget uventet overvælder os, så kan det hurtigt vokse sig rigtig stort. Jeg forestillede mig lidt, at jeg havde pakket kufferten for at tage til Caribien, og så var jeg landet i Amsterdam i pisøsregnvejr. Hurtigt fandt jeg ud af, hvilke fantastiske fordele der var ved at være landet netop der, lyder det fra Tina Bilsbo, der egentlig troede, at det var hendes mange år som vært med høj musik, der nu havde resulteret i et høretab – men det viste sig at være genetisk betinget.
Hun har befundet sig i mediebranchen i over 30 år, som vært på tv, radio, som journalist, producent, redaktionschef, forfatter, foredragsholder og underviser. Hun er i øvrigt certificeret stemmetræner, og er i dag selvstændig med virksomheden Be by Bilsbo, hvor hun blandt andet coacher radio- og tv-værter. I dag tænker hun, at det var rigtig smart af høreklinikken at få hende til at tage en snak med en audiolog lige efter høretesten, da hun besøgte klinikken i efteråret sidste år.
- Hvis jeg var gået ud derfra med resultatet fra høretesten, kunne der godt være gået rigtig lang tid, før jeg havde ringet og lavet en aftale, siger hun.
Ville gå igennem det
Hun erkender blankt, at hun slet ikke forbandt høreapparater med at være i slutningen af 40’erne, og at hun blandt andet derfor syntes, det var et svært emne.
- Jeg traf en beslutning om at gå igennem det i stedet for udenom. Der må være andre, der også synes, det er svært at sige højt, tænkte jeg. Jeg har altid kunnet tale om tingene – jeg har haft en brevkasse og været vært på en sex quiz – så måtte jeg også kunne tale om det her, siger hun og uddyber:
- Jeg besluttede mig også for at sige det højt, for så er jeg den første, der siger det, og så kan andre ikke komme og påpege det og gøre det sværere.
Den 15. marts 2021 startede hun et indlæg på Instagram på denne måde:
- Det er sårbart for mig at dele: Men nu skal I bare høre… for det kan jeg ikke! Eller det vil sige, jeg har tinnitus og oven i det et høretab, som gør, at jeg fra nu af skal ha’ disse høreapparater (…).
Derefter har hun modtaget rigtig mange private beskeder fra folk, der har samme problem, eller som virkelig ønsker, at deres mand eller kone vil tage sig sammen og få testet deres hørelse.
- Jeg er simpelthen så overrasket over, hvor mange mennesker der har skrevet privat til mig. Jo flere, der siger det højt og får fortalt om fordelene ved et høreapparat, jo flere kan man få sparket afsted og få taget en høretest, siger Tina Bilsbo, der selvfølgelig også kunne have valgt at tie stille om sit høretab.
Hendes egen første reaktion, da hun stod på Strøget efter at have fået beskeden om, at hun nu skulle til at have høreapparater, er den primære årsag.
- Jeg var flov over, at jeg overhovedet havde fordomme omkring det. Vi har som regel kun fordomme om noget, vi ikke ved noget om, og jo mere vi taler om det, jo mere punkterer vi den ballon. Som person har jeg det også helt naturligt sådan, at jeg vil se frygten i øjnene – og tage det her hjem selv – det synes jeg også, der ligger en styrke i, mener hun.
Hun skulle afgjort vænne sig til, at der pludselig var noget ved hende, der ikke fungerede normalt og reelt også gøre opmærksom på det ved et synligt høreapparat. Det første høreapparat, hun fik, var stort set usynligt, for det var på det tidspunkt det allervigtigste for hende. Det fungerede dog ikke optimalt, og hun fik et nyt, der er mere synligt, men også er perfekt. I dag er det vigtigste for hende lyden i apparaterne, og at de sidder godt, og hun er forbavset over så hurtigt, hun har vænnet sig til dem.
- Nogle taler om, at det er et tabu med høreapparater, men for mig handler det mere om, at det er noget sårbart. Jeg skulle virkelig æde den der med, at jeg ikke fungerer normalt, og at folk kan se det, sig hun og understreger:
- Og så er jeg jo heller ikke mit høretab.
Jeg vil ikke gå på kompromis med min hørelse
Hun tror, at det sårbare og for nogle det tabubelagte ved et høretab, skal findes i, at der netop ikke er blevet talt om det – og at det ikke er så synligt på samme måde, som briller for eksempel er.
- Min allerbedste veninde i folkeskolen havde briller – nogle kæmpe hinkesten. Der er sket nogle enorme fremskridt siden dengang, som har været helt fantastiske. Samtidig er briller også blevet til smykker og en del af folks stil. Der har høreapparater slet ikke fået den samme plads, og det tror jeg er med til at gøre det svært, lyder det fra Tina Bilsbo.
Hendes nærmeste familie og venner har kun bakket hende op, og hun kan være helt flov over hendes allerførste reaktion den dag på Strøget.
- Den dag jeg fik at vide, jeg skulle have høreapparater, var jeg på besøg hos gode venner, som foreslog, at jeg fik min ven, kunstneren Marco Evaristti til at lave et statement-smykke til høreapparaterne. Det fik mig til bare at ville gå med det! Når man tænker på den måde, hvor det går hen og godt må blive synligt, så rykker vi os, mener Tina Bilsbo.
Hun mener, at høreapparater mere og mere vil blive betragtet som et gadget.
Som nævnt fik hun først et høreapparat, hun ikke var tilfreds med, hvor hun havde store problemer med metalliske lyde, og hvor hendes egen stemme forandrede sig.
- Jeg blev meget nervøs for, om jeg så også hørte andres stemmer anderledes, for det er vigtigt for mig at kunne lytte i en virkelig god kvalitet. Jeg kunne godt have taget til takke med de første høreapparater, og det er der mange, der gør, men jeg vil simpelthen ikke gå på kompromis med min hørelse. Det er jo ikke noget, vi bare kan tage af, lyder det fra Tina Bilsbo, som opfordrer til, at man ikke stopper sin jagt på det rigtige høreapparat, før ens omgivelser lyder, som de skal.
Fra et rent fagligt synspunkt mener hun, at det kan betyde utroligt meget for os, hvis vi ikke gør noget ved et høretab og blot affinder os med det:
- Jeg kunne forestille mig, at det betyder, at man trækker sig socialt og begynder at gemme sig noget mere. Det vil gøre ens kropssprog mindre, og det kan have en kolossal effekt på ens liv, siger hun og kommer til at tænke på sin gode ven, iværksætteren Martin Thorborg – som taler meget højt.
Hun har drillet ham lidt og sagt, at hun nu har taget én for holdet med sine høreapparater – med en henvisning til, at han måske burde gå samme vej.
- Taler man meget højt, kan det være en måde at kompensere på, hvis man har et høretab. Det er ikke så fedt, når man kommunikerer. Du kan meget let komme til at overkompensere på lydstyrke eller talestrøm, og det går ud over ens kommunikation, lyder det fra den garvede mediekvinde.
Læs også om Michelle Hviid, der troede, at livet ville stoppe, når hun mistede hørelsen
Drevet af nysgerrighed
De mange år i mediebranchen har været drevet af hendes nysgerrighed på mennesker, og er det stadigvæk. Hun har hæftet sig ved, at det sjældent er de helt store stjerner, der har stjernenykker, men mere dem, der er på vej op. En af de største oplevelser i karrieren har været mødet med Tina Turner, hvis lydtapet hun voksede op med som barn.
- Det var ret vildt overhovedet at skulle interviewe hende. Hun havde altid bare været i mit liv. Da jeg skulle møde hende, kom hun med to-tre puder under armen. Dem satte hun i stolen overfor mig, og sagde, at dem rejste hun altid med, så hun kunne komme i øjenhøjde med dem, hun talte med. Hun er jo ikke så høj. Det synes jeg bare er så cool og charmerende. At sådan en stor rockstjerne selv tager ejerskab for det, og ikke overlader det til en manager, fortæller hun og kommer til at tænke på en anden episode, som helt sikkert har været hendes bedste interview nogensinde.
Blot blev det aldrig offentliggjort, og derfor er Tina Bilsbo med tiden blevet mere og mere sikker på, at det må have været det bedste. Det var da Pierce Brosnan spillede James Bond og kom til København. Alle medier havde fået at vide, der ikke var nogen interviews med Pierce Brosnan, men Tina Bilsbo faldt alligevel i snak med Bond-skuespilleren på den røde løber. Efter filmen kom han selv hen til hende for at høre hendes mening om filmen, og hun fik sit livs interview.
- Det var det vildeste scoop, men i tumulten fik kameramanden ikke trykket på optageknappen, så det her – som jeg naturligvis husker det – helt fantastiske interview kom aldrig ud, lyder det fra Tina Bilsbo.
Eksemplet understreger, hvor vigtigt det er for hende også at tale om de ting, der ikke er perfekte.
- Det her med, at vi alle sammen skal rende rundt og være de bedste udgaver af os selv. Det vil jeg gerne slå et slag for, at vi kradser lidt i, siger hun og kommer hurtigt med et råd til dem, der hellere vil udskyde en høretest end at tage tyren ved hornene og få den taget:
- Meld dig ind i klubben. Bare kom afsted – hellere i dag end i morgen. Det bliver ikke rigtig bedre af, at du udskyder det. Hvis du har nogen spørgsmål, så spørg mig. Jeg vil gerne lytte, også hvis du synes, det er svært. Det er det ikke længere for mig. Det har det været.
Hun kan sagtens forstå, at folk alligevel udsætter det. Pludselig er man med ens egne øjne ikke den bedste version af sig selv. Pludselig bliver man mindet om alt muligt. Pludselig skal man gå med noget, der ikke er en naturlig del af ens krop.
- Men jeg tror også, at hvis vi laver en tidskapsel og putter den her artikel ind i og åbner den igen om 10 år, så er der sket alt muligt inden for det her felt. Fordelen for os, der har et behov for hjælp nu, er at vi er inde i det, når det ryk sker, siger Tina Bilsbo.
Navn: Tina Bilsbo
Født: 1972
Karriere: Blandt andet vært på P3-programmet Strax i Danmark, vært på Go’ Morgen Danmark. Vært på TV2s realityprogram Huset, Min Restaurant og musikprogrammet PULS. I 2008 udgav hun bogen Dagbog fra en sofazombie. Var fast værtstræner på DR i fem år. Har medvirket i flere KLOVN afsnit.
Stilling: Stifter og ejer af Be by Bilsbo.